Krav om PCR test ved indrejse i Tyrkiet

Ønsker du at rejse til Tyrkiet, skal du være opmærksom på at der er krav om en negativ PCR test ved indrejse i Tyrkiet.

Fra d. 15/3-21 er der kommet nye regler ved indrejse i Tyrkiet. Passagerer til Tyrkiet skal i forbindelse med check-in kunne fremvise en negativ PCR-test og en udfyldt indrejseformular. Børn under 6 år, færdigvaccinerede og folk der kan dokumentere de har været covid-smittet indenfor de sidste 6 måneder er dog undtaget kravet om PCR test. Testen må tidligst være udført 72 timer før afrejse. Passagerer, som ikke kan fremvise en negativ PCR-test, får ikke lov til at boarde flyet.

Indrejseformular Tyrkiet

Med virkning fra den 15. marts 2021 skal al indrejse i Tyrkiet registreres via følgende formular register.health.gov.tr

Registrering skal ske indenfor 72 timer før indrejse og gælder alle transportformer. Et print eller en elektronisk downloadet version af formularen skal medbringes på rejsen som dokumentation for registrering. I vil samtidig modtage en HES kode. Dette gælder alle som ikke har ikamet eller er tyrkiske statsborgere. Gælder også dem som har en HES kode fra tidligere indrejser.

Derudover skal Rejsende til Tyrkiet fra Danmark skal uanset rejseform – fly, færge, bil eller bus – fremvise et af følgende dokumenter:

  • Officiel dokumentation for færdigvaccination. Det vil sige, at der er gået mindst 14 dage siden 2. vaccination. 
  • Officiel dokumentation for smitte med Covid-19 inden for de sidste 6 måneder. 
  • Negativ PCR-test udført indenfor 72 timer før indrejse. 
  • Negativ antigen (hurtig) test udført indenfor 48 før indrejse. 
  • Børn under 6 år dog undtaget.

Rejsende til Tyrkiet kan ved alle grænseovergange blive tilfældigt udvalgt til at få foretaget en PCR-test. Efter prøvetagningen får den rejsende lov at fortsætte til den endelige destination. Skulle testen vise sig at være positiv vil den smittede samt nære kontakter blive pålagt 14 dages karantæne på en selvvalgt adresse. Vær opmærksom på at der kan gælde andre regler, såfremt du inden for de sidste 14 dage forud for indrejse i Tyrkiet har opholdet dig i et andet land end Danmark. Det anbefales at kontakte fly- eller rejseselskab herom.

Flypassagerer i transit skal følge destinationslandets gældende regler.

Hvad er en HES Kode?

HES kode i Tyrkiet er blevet en fast del af hverdagen i Tyrkiet

HES koden bruges til smitteopsporing i Tyrkiet og særligt har man fokus på at fange nogle af de mange, der desværre bryder deres karantæne ved smitte. Via koden certificeres brugerens helbred, uanset om personen er smittet med coronavirus eller ej. 

Brug af HES kode blev indført i 2020 og var fra start nødvendig ved besøg på officielle kontorer, PTT, bankerne samt ved indenrigs imellem de forskellige regioner i Tyrkiet. Sidenhen blev det også obligatorisk at kunne fremvise HES kode ved skoler, shoppingcentre og offentlig transport. Og fra marts 2021 er det blevet obligatorisk at fremvise HES kode på restauranter og cafeer i hele landet. Bemærk der kan være lokale restriktioner, som gør at det er nødvendigt at vise HES kode andre steder end beskrevet i teksten.

Rejse til Danmark fra Tyrkiet

Der gælder forskellige regler for at rejse til Danmark afhængigt af, hvordan du ankommer til Danmark samt din tilknytning til eller dit formål med at rejse ind i Danmark.

For at begrænse spredning af de mere smitsomme varianter af COVID-19 har regeringen besluttet at indføre et krav om, at alle flypassagerer, herunder danske statsborgere, der rejser til Danmark, skal fremvise en negativ COVID-19-test. Testen må være op til 48 timer gammel på tidspunktet for ombordstigning på flyet. Det er op til flyselskaberne at sikre, at det enkelte selskab ikke tager passagerer ombord uden en negativ test.

Kravet gælder foreløbigt til og med den 11. juni 2021 og gælder alle passagerflyvninger til Danmark fra hele verden bortset fra indenrigsflyvninger og flyvninger fra Grønland og Færøerne.

Læs mere uddybende detaljer om at rejse til Danmark fra udlandet her på www.coronasmitte.dk

Vær opmærksom på at reglerne løbende bliver opdateret. Tjek altid de nyeste restriktioner i Tyrkiet her.

SE OGSÅ: ER det lovpligtigt at bære mundbind i Tyrkiet?

Kilde: Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Tyrkiet