Guide til ramadan

I disse dage faster millioner muslimer over hele verden i forbindelse med ramadanen. Men hvad får folk til frivilligt at afstå fra mad og drikke i flere timer?

I denne guide til ramadan, dykkes der ned i grunden til hvorfor man holder ramadan, samt nogle af de mest hyppige spørgsmål der er i forbindelse med ramadan.

1. Hvornår er det ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen ca. 10-11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. I 2020 starter ramadanen den 24. april og slutter den 23. maj. Datoerne, der annonceres forude, er omtrentlige, fordi du selv, eller et andet menneske, med egne øjne skal have set nymånen på himlen for, at erklære starten på ramadan. I Tyrkiet har man dog som et af de få lande i verden skemalagt ramadan på baggrund af beregninger med solen. Når nymånen er set, er næste morgen første dag i ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang der herefter er nymåne, er ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage. Typisk passer de datoer som Tyrkiet har sat meget godt.

2. Hvorfor fejrer muslimer ramadan?

For omkring 1.400 år siden fik profeten Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan.  Lige siden har muslimer fastet på denne måned for at fordybe sig åndeligt. Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler. Ramadanen er derfor en yderst central begivenhed inden for islam.

Den sult, man føler under fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. De er også familie og søskende. Fra tidernes morgen har alle haft den samme far og mor. Gud har lovet, at Han i ramadan-måned belønner den, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – tifold, hundredfold eller mere. Mange muslimer afregner og giver den årlige almisse, de skal give (zakat) i ramandan-måned. Sulten skal få alle, der har rigeligt, til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet. Han kunne have valgt at give de samme gaver til andre.

3. Hvordan foregår fasten?

Når fasten er igang, fastes der mellem solopgang og solnedgang – det betyder at intet på passere læberne i det tidsrum hverken mad, drikke, cigaretter mm. Hvem skal faste, som udgangspunkt alle muslimer, MEN personer, der udsætter sig selv for helbredsrisici ved at faste, er undtaget. Det gælder for eksempel børn, ældre og syge. Særlige omstændigheder kan også udskyde fasten. Fasten varer typisk 29-30 dage.

Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, kvinder, der er gravide, menstruerende eller ammende og personer med et krævende arbejde, uden hvis løn personen eller familien ville sulte. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, ændrer sig, skal personen faste på det først mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

ramadan i tyrkiet 1024x576 - Guide til ramadan

4. Handler ramadanen om andet end faste?

Ramadan-fasten har også til formål at tænke på og hjælpe dem, der har det svært. Sulten skal få alle, der har rigeligt, til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet. Han kunne have valgt at give de samme gaver til andre.

Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. 

5. Er det svært at faste?

Nye muslimer oplever fasten som en af de sværere ting i islam. At afholde sig fra noget, der er så tæt på hele tiden, og som man kan snyde med så nemt som ingenting, kræver en helt særlig selvdisciplin. Nye muslimer og unge, der starter på at faste for første gang, faster i kortere tid eller færre dage ad gangen for at vænne sig til at faste. Men når først man har lært det og gennemført det, er der en stor gevinst at hente i den selvtillid, mod og sociale samhørighed, man opnår.

6. Hvordan afsluttes ramadanen?

Når sidste dag af ramadanen er forbi, fejrer man de næste 3 dage en fest og højtid, der hedder ”Eid-ul Fitr”. Her samles man første dag til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste dage familie og bekendte for at ønske dem tillykke og velsignelser med ramadanen. I Tyrkiet kalder man disse helligdage for Seker Bayram (Sukkerfesten). Her er det normalt at man har slik og søde sager stående til gæsterne der kommer på besøg og børnene forkæles også ekstra disse dage.

LÆS OGSÅ: Tyrkiske helligdage 2020

LÆS OGSÅ: Ramadan guide til ikke muslimer

Kilde: Religion.dk