Den populære saltsø i Tyrkiet (Tuz Gölü) tiltrækker hvert år mange besøgende.
Tuz Gölu – navnet på en saltsø i Tyrkiet er med sit areal på 1.665 km² den næststørste sø i Tyrkiet og desuden en af de største hypersalte søer i verden. Den største sø i Tyrkiet er Van Gölü i det østlige Tyrkiet med et areal på 12.500 km².
Hvert år besøger mange turister den populære saltsø i Tyrkiet, på rejsen mellem Cappadocia og Konya eller Cappadocia og Ankara. Tuz Gölü er beliggende i det centrale Anatolien, 105 km nordøst for Konya, 150 km syd-sydøst for Ankara og 57 km nordvest for Aksaray. Søen har tilløb fra to store vandløb og bliver forsynet med hhv. grundvand og overfladevand, men har intet afløb.
Størstedelen af året er saltsøen meget lavvandet (ca. 40 centimeter). I løbet af sommeren udtørrer søen og i august er der opbygget et saltlag på gennemsnitlig 30 cm. Saltlagene er grundlag for saltudvinding i søen. Tre saltminer ved Tuz Gölü producerer 63% af alt salt, der anvendes i Tyrkiet. Saltudvindingen er grundlag for industrielle aktivitet i området, der primært er relateret til saltbehandling og raffinering.
Fugleliv ved saltsøen
I 2001 blev den kendte saltsø i Tyrkiet erklæret for et særligt beskyttet område, herunder hele søens overflade og nogle af de vigtige steppeområder omkring søen.
Som de fleste saltvandsøer har Tuz Gölü også en sjælden mikroalge, der trives og gror under de usædvanligt høje saltkoncentrationer der er i vandet. De sjældne halofilealger producerer et lyserødt farvestof, der hjælper det til bedre at absorbere sollys under vandets overflade. Disse pigment farver søens rød/rosa.
Søen tiltrækker også store kolonier af fugle. Den vigtigste koloni af flamingoer (Phoenicopterus roseus) i Tyrkiet yngler på en gruppe af øer i den sydlige del af søen. Det er normalt at i naturen holder flamingoer til i saltsøer, hvor de lever af skaldyr, alger og insekter, og det er herfra, de optager det røde farvestof.
Blisgås (Anser albifrons) er den næststørste ynglefugl ved søen. Derudover er Lille tårnfalk (Falco naumanni) en almindelig ynglefugl i de omkringliggende landsbyer.
Myte om saltsøen
Mange områder i Tyrkiet har myter tilknyttet, saltsøen i det anatolske højland er ingen undtagelse.
En kendt myte fra området fortæller at der engang var vindruestokke, der hvor søen befinder sig nu. En gammel kone gik forbi vindruestokkene og ville gerne have nogle vindruer. Hun bad derfor ejeren af vinstokkene om nogle druer, hvilket ejeren nægtende hende. På grund af hans uvilje, forbandede den gamle kone vinstokkene til at blive til salt og is og det skete.
Hvad er en saltsø? Saltsø, saltvandssø, sø med saltvand er en endorheisk indsø med en koncentration af salte og andre mineraler betydeligt højere end normalt. I mange tilfælde har saltsøer højere koncentration af salt end havvand. En saltsø kan opstå på to måder: Enten som aflukkede laguner langs en kystlinje eller i tørre områder, hvor fordampningen er stor i forhold til nedbøren. Nogle af sidstnævnte søer mangler udløb, og som følge af stor fordampning ophobes salte i tidens løb, og saltholdigheden stiger.
De fleste der besøger saltsøen, gør det typisk på rejsen til eller fra Cappadocia. Nogle tur-agenter I Göreme, Ürgüp og Avanos tilbyder udflugter til søen. Men det kan anbefales at leje en bil og tage afsted på egen hånd, så kan du/I også bedre stoppe ved et ubefolket område.
Planlæg din rejse til saltsøen med Google Maps
SE OGSÅ: Sultanhani – den største karavanestation i Tyrkiet