Sultanhani karavanestation var et vigtigt knudepunkt på Silkevejen. Karavanestationen blev bygget i 1229 og genopbygget efter en brand i 1278, og var den største karavanestation i Tyrkiet.
En karavanserai eller karavanestation blev brugt som et herberg, opført langs handelsruterne i Asien, Nordafrika og det sydøstlige Europa, specielt på Silkevejen, i Mellemøsten ofte benævnt ved det persiske navn khan (samme udtryk bruges på tyrkisk).
En stor khan var et synligt udtryk for sultanens eller en stormands omsorg for de rejsende, og en indskrift over hovedporten kundgør, hvem der har ladet den pågældende khan opføre. En rejsende kunne – uanset sprog, race eller religion – opholde sig i indtil 3 dage i et karavanserai og få gratis mad og drikke til sig selv og sine dyr.
Der findes over 1000 karavanseraier opført mellem år 900 og 1900, men de fleste er nu ruiner. Her blev eftertragtede varer som silke, krydderier, porcelæn, te, papir o.m.a. transporteret frem til de europæiske handelshuse og forbrugere. I Tyrkiet har man fundet ca. 120 karavanestationer, nogle i betydelig bedre stand end andre.
Tidligere var handelsvejene gennem Tyrkiet afhængig af kamelkaravaner. Staten (sultanatet) indgik handelsaftaler med fremmede stater og derfor byggede man et stort antal karavanseraier for at opmuntre den internationale handel og reducere risikoen for overfald og røveri. Ved karavanestationen blev der ikke kun overnattet, men også handlet.
Nogle fører dog dens rødder tilbage til de persiske, romerske, arabiske og byzantinske poststationer og ser altså karavanestationen som en videreudvikling heraf. Den anden mulige forklaring på karavanestationens oprindelse er, at de er indført af de muslimske erobrere – arabere, seldsjukker, mongoler, osmanner – som underlagde sig Asien, Nordafrika og det østlige Europa. De havde nomadekulturen som en del af deres kulturarv, og deres herskere lagde ikke kun vægt på at sikre effektiv transport for statens depecher, men også på at sikre den private kommunikation og handel.
Der findes flere typer af karavanestationer, men i Tyrkiet og Syrien er næsten alle bygget over samme grundform, en firkantet gård omgivet af overdækkede arkader, i de kolde indlandsområder som Anatolien suppleret med en overdækket hal. I forbindelse med en stor khan kunne der endvidere være en badestue (en slags tyrkisk hamam), en bazar og en moske (bederum) mm.
Karavanestationen havde normalt juridisk status som en selvejende, velgørende institution, walif, hvilket ville sige at den ikke skulle tjene penge, blot dække sine omkostninger ved indtægterne fra de rejsende. I en del stationer var overnatningen helt gratis.
I byerne blev khan’ en, hvor karavanerne gjorde holdt derfor også et sted, hvor man kunne købe varer fra fjerne egne eller sælge stedets varer til karavanens købmænd.
Der ligger intet mindre end tre stationer på de første 25 km fra Aksaray, med en indbyrdes afstand på mindre end to timers rejsetid. Et andet interessant træk er, at mens stationerne på vejen Konya-Aksaray rummer genbrugte spalier fra tidligere, byzantinsk bebyggelse på de samme steder, så er dette ikke tilfældet i nogle af de tre stationer øst for Aksaray. Den mest imponerende af karavanestationerne ved Aksaray er uden tvivl Sultanhani Karavanestation, der også anses som Tyrkiets største karavanestation.
Sultanhani Karavanestation
Karavanestationen er bygget af arkitekten Muhammad bin Havlan el-Dimiski på ordre fra Sultan Aladdin Keykubat (ham der også byggede Alanyas borg og Red Tower).
Karavanestationen blev oprindeligt opført i 1228 -1229, men pga. en pga. brand, blev den delvist genopbygget i 1278 af Sultan Kaykhusraw III
Siges at være et af de største mesterværker opført i den seljukkiske periode. Det er også i denne periode at karavanestationen skulle have have haft sin storhedstid.
Den er 4.800 m2 stor fordelt på en udendørs del og en indendørs del. Den ydre del hvor der er rum rundt langs muren, har fungeret som sommersektionen og det store overdækkede rum nede bagerst har fungeret som vintersektionen. Under barske vejrforhold forblev både købmænd og deres dyr indendørs for at holde sig varme.
I midten af gårdspladsen har der været en lille moske med en imam tilknyttet, hvor det har være muligt for de rejse at bede. Den brede gårdhave er omgivet af opbevaringsrum, boder, køkken og kamre, hvor dyr og mennesker blev indkvarteret.
Karavanestationen ligger mellem Konya og Aksaray; 110 km nordvest for Konya og 45 kilometer væk fra Aksaray.
Ved besøg 1. oktober 2019, var entreprisen 5 tl pr. person
SE OGSÅ: Arkæologisk museum i Nevsehir
SE OGSÅ: Derinkuyu – en kæmpe underjordisk by i Kappadokien