Foretrækker du at betale med kontanter, når du rejser i udlandet? Så kan det være en god ide at veksle valuta hjemmefra.
Kan man veksle danske kroner i Tyrkiet? Hvis du skal ud at rejse til Tyrkiet, anbefales du at lade de danske kroner blive hjemme.
Som dansker med kontanter på lommen der ønsker at veksle penge i Tyrkiet, kan du ende med at støde panden mod en mur, hvis du forsøger at veksle danske kroner til den lokale valuta. Eller alternativt få tilbudt en rigtig dårlig kurs.
Veksle penge i Tyrkiet
Om årsagen til at danske kontanter ofte ikke længere kan veksles i udlandet skriver Nationalbanken således: “Det skyldes, at danske banker er blevet mere tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske banker. Bankerne vurderer, at de ikke kan betrygges tilstrækkeligt i forhold til deres forpligtelser efter hvidvaskreglerne.
Derfor er flere udenlandske banker og vekselbureauer nu stoppet med at modtage danske kontanter i udlandet. Dette gør sig også gældende i Tyrkiet. Der er stadig en del vekselkontorer rundt om i landet der tager imod danske kroner. Men der er en risiko forbundet med at veksle danske kroner og det er at de ikke kan komme af med dem igen. Derfor skal man forvente en noget lavere kurs.
Nationalbanken anbefaler, at man i stedet veksler til udenlandske valutaer før afrejse eller medbringer et betalingskort, der virker i udlandet.
Her hos Kappadokien.dk anbefaler vi at benytte jeres kreditkort, hvor det er muligt samt hæve kontanter i automaterne hernede. Det koster som regel et gebyr at hæve, men det er billigere end at skulle veksle til en lav kurs. Der er typisk mindst gebyrer i automaterne ved PTT samt HALKBANK. Har man Euro kan man også uden problemer tage dem med og veksle om til tyrkiske lira hernede.
Hvilken valuta skal man betale med i Tyrkiet?
Tyrkiets valuta er lira, men i mange turistområder oplever man at priserne står i Euro eller dollars. Det bedste er dog at betale med Tyrkiske Lira, da det som regel er billigst og sikrer at du får den helt rigtige pris.
Vær desuden opmærksom på at Tyrkiet er ét af de lande, hvor det er nødvendigt med kontanter. Der er faktisk utroligt mange steder, som slet ikke tager imod kreditkort endnu. Hvis de så endelig gør, kan du risikere at systemet ikke virker.