Ramadanen er den helligste måned i den islamiske kalender. Ramadanen er fastemåneden i Islam. Men hvad betyder ramadanen egentlig for verdens muslimer, og må man slet intet spise?
I denne artikel, har vi samlet nogle forskellige fakta om ramadanen, så du får en bedre forståelse for hvad den går ud på.
1. Ramadanens oprindelse
For at forstå ramadanen, er vi nød til at dykke lidt ned i historien. For omkring 1.400 år siden fik islams profet Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Begivenheden fandt efter sigende sted på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. Lige siden har muslimer fastet på denne måned for at fordybe sig åndeligt. Fasten er et af de fem grundlæggende krav, der også kendes som islams fem søjler. Ramadanen er derfor en yderst central begivenhed inden for islam.
2. Hvem skal faste under ramadanen og hvem er fritaget?
Alle muslimer bør faste under ramadanen ifølge traditionen. Men børn, syge, ældre, rejsende, gravide, menstruerende, ammende, sportsudøvere i konkurrence og mænd i krig er undtaget. Syge skal faste lige så mange dage på et andet tidspunkt, når de bliver raske. Kronisk syge kan i stedet betale ‘fidyah’ ved enten at give almisse eller mad til en fattig
3. Hvornår er der ramadan?
De fleste er af os er vant til at de fleste helligdage falder nogenlunde samtidig. Juleaften er fast, mens nogle af de andre helligdage i foråret svinger lidt fra år til år. Den islamiske kalender følger månen, og derfor flytter den islamiske kalenders første måned, muharram, sig 11-12 dage hvert år i forhold til den gregorianske kalender. Måneden begynder, når en muslim ser nymånen på himlen, og det kan ikke præcis siges, hvornår en måned i den islamiske kalender begynder. Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen. Til gengæld betyder de lange sommerdage på den nordlige halvkugle, at fasten på dette tidspunkt er varmere og længere end om vinteren.
4. Ramadan – mere end bare faste
Udover mad faster muslimer også fra drikke, tobak og seksuelt samkvem under ramadanen. Men forbuddene er ikke det egentlige formål med ramadanen. Fasten er en religiøs pligt. Muslimerne faster for at komme tættere på Gud fokusere på det åndelige frem for det materielle Den indre indstilling er mindst lige så afgørende. For eksempel er det ekstra vigtigt at give almisse og afholde sig fra at lyve og handle forkert under ramadanen. Ramadanen en mulighed for at søge indad og mod Gud. Men vigtigt er også at føle med de fattige og fællesskabet blandt alverdens muslimer.
5. Hvordan ønsker man ramadan til sin kollega eller ven?
Der er mange måder at ønske hinanden en god ramadan på. Nogle af de mest gængse udtryk er “ramadan mubarak” og “ramadan kareem”.
Ramadan mubarak og ramadan kareem er begge arabiske udtryk. Mubarak betyder velsignet, og ramadan mubarak betyder altså velsignet ramadan.
6. Skæbnenatten
Den nat, profeten fik sin åbenbaring, kaldes lailat al-qadr og får særlig opmærksomhed under ramadanen. Selvom ingen kender den nøjagtige dato, mener man, at den falder i løbet af ramadanens sidste ti dage muligvis på den 27. dag. Natten er helt speciel, for på denne nat skulle gode handlinger have en særligt stor betydning. Derfor er det en rigtig god anledning til at give sin almisse, zakat, som er en af de fem søjler i islam.
7. Hvor mange timer skal muslimer faste?
Fasten varer fra solopgang til solnedgang og eftersom fasten rykker sig hvert år, er det forskelligt fra år til år, hvor mange timer der fastes. I Danmark varer fasten omkring 19 timer om sommeren og cirka otte timer om vinteren.
8. Sådan kan en dag i ramadanen se ud
En typisk dag for en fastende muslim kan starte med et spartansk morgenmåltid – sohour, der skal indtages, mens det stadig er mørkt. Efterfølgende vælger nogle at gå hen i moskeen for at citere bestemte vers fra Koranen. Andre gør det derhjemme. Hvis der er tid, kan man få sig en lille lur, inden dagens arbejde påbegyndes som sædvanlig. Ellers holdes fasten indtil solnedgang, hvor familie og venner mødes for at bryde fasten med dagens andet måltid – iftar.
10. Ramadanen er en velgørende tid
Mange muslimer vælger at give penge til gode formål i løbet af ramadanen. Desuden serverer flere moskeer aftenmåltidet iftar for kvarterets fattige. Nogle af de mange almisser, som gives i løbet af ramadanen, giver mulighed for, at de mindst bemidlede muslimer også kan deltage i ramadanens afsluttende fest eid al-Fitr.
11. Eid afslutter fasten med et brag
Efter en måneds faste skal muslimerne holde øje med månen, for når det igen er nymåne – efter cirka 29-30 dage – må fasten brydes. Dette markeres med den tre dage lange fest eid al-fitr, som kan minde om de kristnes juleaften. På eid-dagen samles man om formiddagen til eid-bøn, og derefter kan man lykønske hinanden og starte de festlige dage. På eid er der tradition for at samles med sin familie og venner, spise en festmiddag og børnene får gaver. Flere steder i Danmark holdes der store og mere officielle eid-fejringer, blandt andet i København.