Er der noget som Avanos i Kappadokien er kendt for så det keramik. På Güray museum i Avanos, kan du både få et indblik i keramik gennem tiden og se hvordan keramik bliver fremstillet.
Du kan ikke komme til Avanos uden at ligge mærke til de mange keramiksteder, hvor sælgerne gerne står klar til at fortælle dig om keramikkens historie i området og til at vise dig deres udvalg af keramik. Sælgerne er gode til at fortælle hele historien og derefter prøve at få et salg igennem. Ønsker du at få et indblik i keramik, men ikke nødvendigvis købe noget, så kan Güray museum i Avanos anbefales.
Keramik har i mange år haft en stor betydning for byen. Før i tiden kunne en mand fra Avanos ikke blive gift, hvis ikke han kunne lave keramik. Om kvinder sagde man at de ikke kunne blive gift, hvis de ikke kunne lave tæpper. Det skønnes at produktionen af keramik i området kan spores mere end 5000 år tilbage. Stadig den dag idag har Avanos bibeholdt sit fokus på keramik.
Den ler der bruges i Avanos er en kombination af rød og hvid ler. Den røde ler hentes ved Avanos floden (også kendt som den røde flod), mens den hvide ler hentes fra 2-3 kilometer fra Avanos.
Besøg Güray museum i Avanos, Kappadokien
Güray museum består af 2 dele, en museumsdel og en værksted/udstilling, hvor du kan se hvordan keramik bliver produceret idag og med mulighed for at købe keramik, hvis du har lyst til det.
Det underjordiske museum der befinder sig 20 meter under jorden, er smukt designet med arkæologiske artefakter og samt moderne kunst af lokale kunstnere. Selve museet måler 1600 m2 og bliver også brugt til konferencesal, koncerter mm.
Museet er privatejet og har åbent hele året rundt. Museet er ejet af familien Güray, der siden 1843 lavet keramik. Güray Tuysuz der har museet nu er 5. generation, og ligesom hans forgængere forsøger han også at videregive det unikke håndværk til fremtidige generationer, for at holde håndarbejdet ved lige.
Størstedelen af keramikværkstederne i Avanos er da også familievirksomheder, som er gået i arv fra generation til generation.
Pris for indgang på Güray museum er 20 tl.
LÆS OGSÅ: Chez Galip – et hår museum i Avanos