Ønsker du at eksperimentere med det tyrkiske køkken, så er menemen et godt sted at starte. Menemen opskrift er både nem og billig at tilberede.
Menemen er en traditionel tyrkisk ret, der indeholder æg, tomat, grøn peber og krydderier. Menemen kan laves med eller uden løg, men tilføjelsen af løg diskuteres ofte og er mere almindelig, når menemen spises som hovedret, snarere end til morgenmad. Spørger man tyrkerne om menemen skal være med eller uden løg, så er der meget delte meninger, om hvad der er den korrekte måde.
Menemen er en traditionel tyrkisk ret opkaldt efter det lokalområde hvor den kommer fra i Izmir-provinsen i det vestlige Tyrkiet.
Menemen opskrift
Ingredienser:
2-4 personer
2 æg
4 tomater
2 grønne peber
1/2 løg
Salt og peber
Olie til stegning
Fremgangsmåde
Start med at hakke løg, de grønne peber og tomater. Jeg plejer at skrælle tomaterne først.
Hæld olie på panden og svits løg og peberfrugter til de bliver gyldne. Hæld tomaterne på, drys med lidt salt og lad det simre et 5-10 minutter, til tomaterne er møre. Hæld evt. lidt vand ved, hvis det virker tørt. Slå æggene ud i tomatmassen et ad gangen og pisk det sammen med en gaffel. Vil man gerne have lidt ekstra smag, kan chilipulver tilføres retten. Lad retten simre 2-3 minutter.
Server det i panden og kom lidt salt og peber på toppen. Server brød til, gerne groft brød.
Menemen kan med fordel laves med forskellige grøntsager, prøv f.eks. at tilføje kartofler til retten. Ønsker du kød, kan du også tilsættes tyrkisk sucuk til retten.
Prøv også gerne at tilsætte hvidløg. 2-3 hvidløg skæres i tynde skiver og tilsættes lige inden æggene.