Rejs fra Alanya til Kappadokien med dansk rejseleder

Hvert år besøger flere tusinde danske turister feriebyen Alanya og blandt de mange turister er der flere og flere der river nogle dage ud af ferien i alanya og tager på ture rundt i Tyrkiet, særligt er Kappadokien meget populært at besøge.

Er du i Alanya og ønsker at besøge Kappadokien i løbet af din ferie, så tilbyder der dansk/tyrkiske firma Eurodan flere årlige ture til Kappadokien med dansk rejseleder – bemærk at det er en 3 dages udflugt. Der køres også ugentlige ture med engelsk guide.

Eurodans program for udflugten fra Alanya til Kappadokien med dansk rejseleder:


Dag 1

Vi starter dagen med at køre til den Japanske have en Konya, hvor vi nyder Eurodans hjemmebragt sandwich i skønne omgivelser. Herefter sætter vi kurs mod Aksaray. Her gør vi stop ved karavanestationen, Sultanhani som er en af Tykiets største.

Her bevæger vi os omkring i det smukke område, hvor ældgammel tæppereperations-teknik stadig kan opleves. 

Ved ankomst til Kappadokien befinder vi os midt i centrum af det storslåede landskab. Vi indlogerer os på hotellet og der vil være tid til på egen hånd at gå rundt og nyde nærområdet. 


Dag 2
Fra tidlig morgenstund vil de hundredevis af farvestrålende luftballoner hæve sig over Göreme-dalen og Kappadokien. Det ser ud som om de bogstaveligt følges, når luftballonernes brandere lader dem stige hånd i hånd med solen over landskaberne. Stilheden og den udelukkende lyd af luftballonerne, der hæver sig, i det orange-dæmpede lys af solopgangen er en uforglemmelig oplevelse! Her vælger I selv om i ønsker at beskue fra jorden eller tilkøbe en plads i luftballonerne; som kun vil gøre oplevelsen endnu større!
Når man er tilbage fra ballonturen nyder vi morgenbuffeten på hotellet, inden vi tager til Göreme Open Air museum.

Göreme-dalen var for over tusinde år siden blot en lille bjerg-dal med få indbyggere. I takt med at folk kom og slog sig ned i det storslåede landskab måtte indbyggerne lave flere huler og også flere kirker. Göreme Open Air museum inviterer os indenfor i dette udgravede landskab, hvor hele 7 af de originalt udgravede kirker og massevis af de originale huse står velbevaret. Autentisk og fascinerende kan vi opleve hvordan hele biblen er afbilledet på klippevæggene i de oldgamle kirker.

Efter den historiske tidsrejse nyder vi frokost i Avanos, hvor vi efterfølgende aflægger visit i endnu en historisk milepæl: Munkedalen, som var bosted for Skt. Simeon.
Herefter er der mulighed for at opleve Kappadokiens storslåede landskab med en ATV-safari tur rundt i de smukke dale. (excl. i prisen) og i eget tempo (max 20km/t) får vi vinden i ansigtet i en uforglemmelig oplevelse, når vi triller igennem dalene med huler og Tuf formationer.

Og dem der ikke vil med på ATV-safari, kan nyden eftermiddagen på det skønne hotel eller opleve Göreme på egen hånd.


Dag 3
Som afslutning på vores historiske tidsrejse i det storslåede Kappadokien, nyder vi en fælles morgenmad på hotellet, inden vi sætter kurs mod Konya. Hvor vi gør stop ved Europas største tropiske sommerfuglepark Kelebek Bahcesi, hvor vi bliver omringet af de farvestrålende sommerfugle. Efter sommerfugleparken spiser vi frokost på en af byens mest populære tyrkiske restauranter.

Med maverne fyldte sætter vi kursen tilbage mod Alanya.

Kappadokien 3-dages udflugten er en uforglemmelig unik historisk tidsrejse, for Jer, der virkelig gerne vil opleve det ekstra! Her får i både kultur, den autentisk Tyrkiske historie, storslået natur og seværdigheder, alt sammen i én og samme udflugt.

Læs mere om udflugten og book den her via Eurodans hjemmeside.

Kappadokien.dk har intet med udbuddet af denne rejse at gøre og det er på ingen måde et betalt eller sponsoreret indlæg. Kappadokien.dk har fokus på at samle alt interessant Kappadokien materiale.