Lige så fascinerende som Kappadokien området er overjordisk, er det underjordisk. Kappadokien i Tyrkiet er berømt for sine underjordiske byer.
I Kappadokien er der flere underjordiske byer og fælles for dem alle, er at deres indgange er godt skjult for omverdenen og de alle indeholder avancerede forsvarssystemer, så man kunne overleve under jorden i tilfælde af at fjenderne fandt hulerne og gik til angreb.
De ældgamle anlægs bygmestre kender ingen med sikkerhed. Eksperterne kan ikke give alle detaljerne, for meget lidt er efterladt.
Flere forskere gætter på, at de tidligste anlæg kan være udhugget så langt tilbage som 2.000 f.Kr. Omkring det tidspunkt vandrede de såkaldte hittitter ind fra de russiske stepper i nord og indtog Kappadokien og store dele af Anatolien, hvor de også byggede deres hovedstad Hattush, ca. 200 km øst for Tyrkiets hovedstad, Ankara.
De nye herskere lå konstant i krig med deres naboer, som ofte angreb ind over rigets grænser. Men hittitterne udnyttede landskabet til forsvar. I mange af de hittittiske byer i Kappadokien har arkæologer udgravet en række underjordiske passager, som de mener, at de hittittiske krigere brugte til at lægge sig i baghold, hvis angribere kom ind i byen.
Disse forskere antager derfor, at folkeslaget også påbegyndte udhugningen af de underjordiske byer.
Men andre forskere mener det er de kristne der har bygget dem (eller i hvert fald udvidet dem markant) for omkring 1500 år siden. Kappadokien var i mange hundrede år et kristent område, hvilket også tydeligt ses på de mange kirker i hele området.
I en række af anlæggene er det imidlertid tydeligt, at de øvre etager må være langt ældre end de nedre. I de nederste dele er overfladerne på tunnelerne blødere end i de øvre. Det skyldes, at tufsten hærder meget langsomt.
I 1923 blev de kristne indbyggere i regionen udvist under befolkningsudveksling mellem Grækenland og Tyrkiet, og tunnellerne blev fuldstændig forladt, mange af dem var spærret til, hvilket også forklarer, hvorfor de fleste underjordiske byer i Kappadokien først er blevet fundet flere år senere. Kappadokiens mest berømte underjordiske byer er Derinkuyu og Kaymakli.
Derinkuyu ligger ca. 30 km fra Nevsehir og er på nuværende tidspunkt den største underjordiske by der er åben for offentligheden. Der er dog ved at blive udgravet en større underjordisk by i Nevsehir, som forventes at åbne inden for få år. Om hvem ved hvad der ellers gemmer sig under jorden.
Historien om Derinkuyu
Den underjordidske by Derinkuyu ligger i byen af samme navn. Den underjordiske by blev fundet tilbage i 1963 og åbnet for offentligheden i 1965. Det er hverken den ældste og heller ikke den største underjordiske by i verden, men det er absolut den dybeste i denne verden!
Da byen blev opdaget i 1963, var det af en lokal mand der var ved at rive en gammel væg ned i sit hjem, væggen var af vulkansk klippe. Da han fik slået hul i væggen, viste det sig at der var et mystisk rum bagved. Manden fortsatte hans udgravning og fandt et tunnelsystem, der sammenkoblede flere rum. Arkæologer blev tilkaldt og det skulle vise sig at den lokale mand havde fundet en af Tyrkiets største hemmeligheder.
Nemlig en underjordisk by med plads til ca. 20.000, nogle mener der måske endda har været plads til 30.000 og så er dem der tror der har boet betydeligt færre.
Det er kun 10% af byen der er tilgængelig. Forskere vurderer den underjordiske by til at være minimum 60 meter dyb og i 18 niveauer, hvor af kun de 8 er tilgængelige. Flere indgange til byen er sidenhen blevet fundet.
I byen har man blandt andet fundet køkkener, soveværelser, badeværelser, madopbevaringsrum, olie- og vinpresserier, brønde, våbenopbevaringsområder, kirker, skoler, grave og husdyrstalde.
Nogle arkæologer mener, at en 8 km lang passage forbinder Derinkuyu med en anden fantastisk underjordisk by i Kaymakli.
Der er i dag installeret elektriske lamper og opsat skilte med røde og blå pile (henholdsvis ned og op), men dengang da folk boede her, var det kun olielamper der oplyste gangene.
Den underjordiske by Derinkuyu har et netværk bestående af 1500 ventilationskanaler, der leverede frisk luft til byens indbyggere. Disse 1500 ventilationskanaler er forbundet med en 55 meter dyb ventilationsaksel, der sandsynligvis også blev brugt som brønd.
Byen har et omfattende netværk af bøjede korridorer, trappehuller, tunneler og passager, der har bidraget til at forbinde offentlige rum og familierum.
Der er blev fundet grave fundet i byen, der sandsynligvis blev brugt til at placere døde, indtil forholdene udenfor var tilstrækkelige til passende bortskaffelse.
Forsvar mod fjenden
Der er delte meninger om hvad byerne er blevet brugt til, det mest sandsynlige er at de har brugt dem til at gemme sig for naturkatastrofer eller for fjenden. Hvis madlageret var fyldt tilstrækkeligt op kunne hele den underjordiske bys befolkning overleve i op til 6 måneder eller mere.
Noget af det der understøtter teorien om at man kunne bruge underjordiske byer til forsvar mod fjenden, var de mange forhindringer.
Gangene var (og er) så smalle at kun en soldat kunne komme hen og blive stukket ned ad gangen.
Den mest effektive forsvarsmekanisme var 500 kg tunge møllesten, som beboerne kunne skubbe ud i gangene så de blokerede. Som om det ikke var nok, så var der hul i midten så beboerne kunne stikke de fremadmarcherende soldater. ”Dørene” kan kun betjenes indefra og de ligner møllesten og med møllestenene var det muligt at forsegle hvert niveau separat.
Hvis det ikke afskrækkede dem, så kunne der hældes kogende olie ned i nakken på soldaterne fra gangene der løb over dem.
I det underjordiske byer var der vandsystemer med vand fra undergrunden, så fjenden ikke kunne forgifte vandet.
Generelt om underjordiske byer i Kappadokien
- De øverste etager af de underjordiske byer blev brugt som stalde, køkkener og vinproduktion. Fodertrug og huller til at tøjre dyrene er hakket ind i væggene. Køkkenerne har højest sandsynligt været fællesområde.
- Indgangene har været godt skjult for fjenden
- I de største underjordiske byer har der udover stalde, køkkener og soverum også været både kirker, skoler, spisesale og udhugget systemer til vinproduktion
- Gangene er ret smalle, så har du tendens til klaustrofobi, bør du undlade at gå nede i de underjordiske byer.
Praktisk info
Den underjordiske by er åben alle dage, åbningstider afhænger af årstid. Tjek åbningstid og pris på nedenstående hjemmeside
Adresse: Bayramlı Mahallesi, Niğde Cd., 50700 Derinkuyu/Nevşehir
Hjemmeside: www.muze.gov.tr
Telefon: +90 (384) 213 42 60
E-mail: iktm50@kulturturizm.gov.tr
Kilde: Historienet