18 Fakta om Tyrkisk kaffe

Tyrkisk kaffe en populær drik, der gerne nydes sammen med nye eller gamle venner. Lær fakta om tyrkisk kaffe i dette indlæg

Når du besøger Kappadokien eller Tyrkiet i det hele taget, så snyd ikke dig selv for en lækker kop tyrkisk kaffe. En kop tyrkisk kaffe er en oplevelse i sig selv når man besøger Tyrkiet – en smagsoplevelse langt fra den danske kaffe.

Siden det 16. århundrede har tyrkisk kaffe været en populær drik i Tyrkiet og der er mange traditioner forbundet med kaffe. Kaffen er en stor del af den tyrkiske kultur.

Fakta om tyrkisk kaffe

  • En gammel talemåde lyder “en kop tyrkisk kaffe forpligter til 40 års venskab”.
  • Tyrkisk kaffe er kendt i hele verden.
  • I Tyrkiet serverer man altid kaffe til den ældste person først.
  • Det er et historisk fakta at tyrkerne drak kaffe, længe før vi kendte til kaffe i Europa.
  • Tyrkisk kaffe er oprindeligt ikke tyrkisk kaffe, men kom fra Etiopien via Yemen. Fra Yemen kom kaffen til Istanbul og spredte sig senere til hele Europa.
  • Tyrkisk kaffe serveres i små kaffekopper.
  • Tyrkisk kaffe laves på en bestemt fremgangsmåde, hvilket også er med til at kendetegne kaffen. For at lave tyrkisk kaffe, skal du bruge en cezve. Kaffen skal koge langsomt for at få den rigtige smag frem. Find opskriften på tyrkisk kaffe her.
  • Det er ikke en ordentlig tyrkisk kaffe, hvis den ikke er dækket af kaffeskum. Skummet skulle være med til at holde kaffen varm længere tid.
  • Tyrkisk kaffe serveres typisk sammen med vand, hvilke er særligt vigtigt når man besøger et tyrkisk hjem. Når gæsten får sin kaffe serveret, observerer værten hvad der drikkes først. Hvis vandet bliver drukket før kaffen, anses det som at gæsten er sulten og så må værten igang med at tilberede et måltid.
  • At servere tyrkisk kaffe med lidt sødt i form af chokolade eller lokum (turkish delight) er også meget normalt. Tidligere hed det sig i private hjem at hvis gæsten spiste sit stykke turkish delight, mens kaffen blev indtaget, betød det gæsten var tilfreds med sit ophold hos værten.
  • Under den osmanniske periode, var det normalt at alle måltider der skulle serveres for en sultan skulle testes af smagstester, for at sikre der ikke var gift i maden. Den tyrkiske kaffe blev lavet til en person og derfor måtte en sultan typisk selv teste om der var gift i kaffen. Det gjorde han ved at hælde lidt af vand i den tyrkiske kaffe. Hvis kaffen begyndte at boble, betød det at kaffen var forgiftet.
  • Det er den eneste kaffe der serveres med kaffegrumset, som også bruges til at spå i. Ligesom horoskoper, tror mange tyrkere på kaffespåning. Det er en hyggelig tradition, som tyrkiske familier og venner ofte hygger sig med, når de er færdige med deres kaffe.
  • I 1555 åbnede Tyrkiets første kaffe hus i Istanbul og dannede rammer for sociale relationer, hvilket det stadig gør den dag i dag.
  • Efter at have drukket sin kaffe, vender ugifte tyrkiske kvinder deres tomme kaffekop ned i underkoppen, for at læse deres kommende mands navn i kaffegrumset. Kan de ikke læse navnet i underkoppen, er det fordi det endnu ikke er bestemt, hvem kvinden skal giftes med.
  • Når et tyrkisk par bliver forlovet, serveres der kaffen for familie og venner. Men i den kommende brudgoms kaffe har den kommende brud puttet salt i, i stedet for sukker. Drikker den kommende brudgom sin kaffe uden at fortrække en mine, så har han i sandhed bevist sin kærlighed.
  • Tidligere bedømte potentielle ægtemænd en kvinde ved hendes tyrkiske kaffeproduktion. Selv i dag, når en potentiel ægtefamilie spørger pigens forældre om hendes hånd, serveres den tyrkiske kaffe af bruden.
  • Den tyrkiske kaffe skulle eftersigende være godt for helbredet. 
  • Den særlige forberedelse, bryggeteknik og rige tyrkiske kaffekultur medførte at den tyrkiske kaffe i 2013 kom på UNESCOs liste over immaterielle kulturarv. Traditionen er blevet anerkendt som et symbol på gæstfrihed og venskab. 

Læs også: Nevsehir Kabak Cekirdegi – ristede græskarkerner