Tyrkisk overtro

Tyrkisk overtro. En stor del af danskerne er overtroiske, det er tyrkerne også.  Der findes mærkelig overtro i Danmark, men læs her hvor utrolig den er i Tyrkiet.

Nazar/det blå øje – dette er nok den tyrkiske overtro, som de fleste turister ligger mærke til. Ifølge tyrkisk overtro er det blå øje i stand til at holde onde ånder væk. Det siges også, at det er uheldigt at købe en Nazar til sig selv, så den bruges ofte som en gave. Som i mange kulturer tror tyrkerne, at andres misundelse kan forårsage skade, og at hvis du bærer en amulet med det blå øje, vil al den dårlige energi blive dirigeret tilbage til modtageren. Dette er en gammel overtro, som du finder i mange lande omkring Middelhavet, herunder Tyrkiet, Mellemøsten og så langt væk som Indien. Kender du en der er meget uheldig eller som du synes der skal passes godt på, så et et blåt øje den perfekte gave.

Knust spejl – denne overtro er ikke så lang fra den danske og findes faktisk flere steder rundt om i verden. Men i Tyrkiet ser man det som at springer/knuser et spejl eller glas, er det fordi nogen kigger på en med onde øjne. Det onde øje er nemlig så stærkt at det kan springe spejle og glas. Skulle det ske at et spejl i Tyrkiet knuser, skal man hurtigt skille sig af med det, ellers vil 7 års ulykke følge.

Banke på træ/bord – At banke på træ tre gange er en anden meget populær overtro, der opstår, når talen drejer sig om noget uheldigt, og personen ønsker at beskytte sig selv eller en anden mod det.

Skarpe genstande – I Tyrkiet giver du aldrig nogen en skarp genstand som en kniv eller en saks med bladet vendt mod dem, fordi dette kan forårsage en kamp i fremtiden. Du lægger det enten ned og beder dem om at afhente det selv, eller du vender det rundt og giver dem den stumpe side.

Håndfladerne klør – hvis ens håndflader begynder at klø, betyder det noget med penge. Klør venstre håndflade, betyder det at man snart skal bruge penge eller vil tabe en masse penge. Klør højre håndflade, betyder det at man vil modtage en masse penge i nær fremtid.

Ringen for ørerne – igen her skilles der mellem højre og venstre. Hvis det er dit venstre øre, betyder det at der er nogen der taler dårligt bag din ryg. Er det derimod det højre øre, betyder det at der bliver sagt gode ting bag din ryg.

Altid højre først – I Tyrkiet tror man på det giver held at begynde alt på højre side. Dette inkluderer ombordstigning i et fly med din højre fod, gå ind i hjemmet eller komme ud af sengen fra højre side.

Klippe negle – nogle tyrkere tror på at det giver ulykke at klippe sine negle om aftenen/natten. At klippe negle om aftenen kan forårsage ulykke, fattigdom eller dødsfald.

Kaste vand efter rejsende – den overtro er meget normal blandt tyrkerne. Hvis nogen skal på en længere rejse, ferie, forretningsrejse mm., skal den part der bliver tilbage kaste vand efter bilen, med ønsket om at vandet om rejsen går lige så nemt, som vandet flyder.

Ægteskab – Hvis bruden træder på brudgommens fødder under indgåelse af ægteskab, vil hun herske i huset, eller hvis brudgommen træder på brudens fødder, vil han regere.

Smide brød ud – de fleste kender det med at have nogle brødskiver tilbage, som ikke er værd at spise. Men i Tyrkiet tror mange på at det giver ulykke at smide brød ud, istedet bør man give det til fuglene eller hænge det op udenfor, så de fattige kan tage det.

Læs mange flere eksempler på tyrkisk overtro her.